2. oplag

Andet oplag af LTI er nu ude i boghandelen, efter at første oplag sensationelt blev udsolgt på kun 2 måneder. Oplaget var endda dumdristigt stort,  vi var blot sikre på, at værket ville blive modtaget  som mere end et historisk, klassisk værk om nazismens sprog. Værket er ganske enkelt brugbart i den aktuelle sprogkamp, der føres, særligt om minoriteter. Vi trykker andet oplag lige så dumdristigt stort som det første,  interessen for bogen er uforandret stor.

Vi takker boghandelen for en meget stor indsats med at formidle et værk, der er udgivet udenom de sædvanlige forlagskanaler. Antallet af Guldboghandlere runder nu de halvreds, så mange steder i landet ligger LTI altså nu klar på disken som lagervare. På listen kan du se nøjagtigt hvor, du i nærheden kan være ret sikker på at få et eksemplar med hjem. Og hører din normale boghandler ikke til blandt Guldboghandlerne, kan bogen selvfølgelig bestilles hjem på helt sædvanlig vis. Hvis du da ikke blot vil bestille direkte fra hjemmesiden til levering i postkassen.