Eksperter eller "eksperter"

For mig ser det ud som om, der bliver indkaldt eksperter til alt efterhånden. Eksperterne udtaler sig gladeligt om finanser, politik, sundhed og 117 andre ting. Vi bliver alle dagligt bombarderet med ekspertudtalelser om dette og hint. Der frådses i eksperter i dag, måske til et enten betragteligt vederlag eller de berygtede 15 minutters berømthed?

Eksperterne henviser oftest til en hel del undersøgelser, der føres som beviser for rigtigheden eller sandheden i deres udtalelser. Ekspertundersøgelserne hives frem som endegyldige sandheder ved enhver given lejlighed. For de kan ikke modsiges, eller kan de? For hvornår er en ekspert en ekspert?

Hvor mange har stillet disse spørgsmål til eksperternes udsagn/konklusioner om/til undersøgelserne?

Hvem har bedt om at få lavet undersøgelsen?

Hvem har betalt for undersøgelsen?

Hvilke materialer/emner er der brugt i undersøgelsen?

Hvilken politisk/religiøs eller anden holdning har eksperten til undersøgelsen?

Hvorfor er det så svært at stille sig selv disse spørgsmål?

Hvor mange ønsker overhovedet at beskæftige sig med, at grave dybere i baggrunden for disse ekspertundersøgelser?

Er det ønskeligt at eksperternes udtalelser skal styre vores liv?

Hvorfor bliver ekspertudtalelser, som ikke passer ind i tidens ”normer” haglet ned/belejligt overset?

Hvad er normerne og hvem sætter normerne?

Kunne det tænkes, at en økonomisk ekspert bliver bedt om at lave en undersøgelse om, hvor lidt/meget afskaffelsen af efterlønnen vil give i besparelser? Men eksperten i har forvejen, en ubevidst farvet opfattelse grundet egen betragtelige pensionsopsparing?

Jeg er ikke ekspert på nogen områder, men træt af ”eksperternes” udtalelser om alt. Dog mest træt er jeg af de der ynder, at bruge eksperterne og deres udtalelser til at fremme egne interesser.

Kommentarer

Mundkurv og selvcensur

Sagen om Marlene Vind er noget som absolut bør tages hånd om. Det nytter ikke, at selv eksperterne ikke ønsker at udtale sig i modstrid med en siddende regering, af frygt for konsekvenserne. Dette gælder uanset om svaret er positivt i forhold til de stillede spørgsmål eller ej.

"Eksperterne" er som statistikere

gode at læne sig op af, men meget lidt oplysende.(Storm P.udtalte sig om statistikerne) Ivan Dybdal vi er rørende enige i, at alt bliver udvandet af det massive forbrug af såkaldte eksperters udtalelser. P.t. tror jeg næppe en Public servicekanal tør gå i front og spare på eksperterne, af skræk for at miste seere.