fortrængning af den menneskelige gåde, lovløshed og uvilje

Det står ikke godt til, når et af Folketingets partier antaster Genevekonventionen, der beskytter civile i krig og krigsfanger. Et er at soldater bliver forråede og ikke altid magter at rette sig efter konventionen, noget andet er at et parti i Folketinget ærgrer sig over at Danmark i det hele taget har skrevet under på den.

Det er Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, der har udtalt sig negativt over for dansk tilslutning til Genevekonventionen.  Om det skyldes hendes manglende indsigt i de eventyr, sindet bliver kastet ud i ved krigsførelse, eller om hun selv er eksponent for en kynisk råhed kan jeg ikke vide noget om. Men konventionen er blevet underskrevet også her i landet, fordi underskriverne har haft en vilje til at krigens grusomhed dog skal kunne spare nogle mennesker.

Genevekonventionen er egentlig fire konventioner og to tillægsprotokoller. Den første blev indgået i 1864 i Geneve, hvor vi også finder begyndelsen til Røde Kors. Der er tale om humanitær folkeret, som skal beskytte sårede soldater, krigsfanger og civile mod overgreb. Det betyder ikke at de altid overholdes, men hvorfor er det så ærgerligt at vi har skrevet under på dem?

 Og hvad var egentlig Green Desert operationen den 25. november 2004?

Ritzau har i anledning af den aktuelle omtale lagt en redegørelse ind på nettet. Jeg finder den ganske klar.

Det tjener det danske forsvar, for det første at Anders Kjærgaard har arbejdet for at overtrædelsen i 2004 af denne beskyttelse er kommet frem, og for det andet, at man nu vil undersøge sagen til bunds, men det er en skandale at vi har et parti i Folketinget, der foretrækker lovløshed for lov, retsløshed for retfærdighed.

Heller ikke jeg vil fordømme den enkelte danske soldat, der ikke griber ind ved synet af folk der slår løs på andre der ligger ned. I hvert fald kan det forstås, hvis de danske soldater, der iagttog scenen og fotograferede den, var bange. Det være sagt med den viden at der kan have været andre motiver til ikke at gribe ind.

Marie Krarup nævner selv et andet motiv: Iraker ’A’ slår iraker ’B’. Skal ’vi’ gribe ind i den slags brutalitet, ’vi’ som er flinke og civiliserede over for ’de andre’? For danskere er da bedre end irakere, eller? De er jo så brutale, og det er danskerne slet ikke. ’Vi’ ser bare på!

Og Marie Krarup spørger om ’vi’ var i Irak for at opdrage irakerne eller for at vinde krigen. Hærens Operative Kommando skriver at den danske bataljon skulle: ”(…)støtte de irakiske sikkerhedsstyrker i opgaven og være synligt til stede i operationsområdet.(…)” og at der skulle opholde sig ” nogle af de elementer, der kæmper mod demokratiseringen af Irak".

  Har ’vi’ så vundet krigen? Vinder vi krigen i Afghanistan? Var det slet ikke de vestlige magters hensigt at ’opdrage’ irakerne og afghanerne? Det er sandt nok at det ikke er lykkedes. Og det er måske meget vanskeligt at vide, hvad ’vi’ egentlig ville derud efter. Men nu har så mange unge mennesker måttet lade deres liv, at ’vi’ bliver nødt til at være stolte af dem, også vi, der gruede, dengang ’vi’ blev en krigsførende nation. Det er i hvert fald ikke deres skyld at de er blevet forrået eller har fået post traumatisk stress. Men kan Folketingets lille majoritet klare sig med at være stolt af de ødelagte liv som er konsekvensen af den magtesløse magtudfoldelse? Marie Krarup mener at vi skylder fædrelandet vores krop, og jeg spørger i al stilfærdighed, om vi mon ikke skylder fædrelandet det bedste vi kan yde? I den sammenhæng kunne det vel også være på sin plads at spørge om det gode gamle land er til for vores skyld, eller om vi er til for landets skyld? Det er utroligt, hvad der flyver rundt af floskler fra forsvundne århundreder, hvor man også lokkede unge mænd ud at blive lemlæstede eller begravede i krige, man dårligt kendte grunden til bagefter.

Hvad er det for en krigsførelse, Dansk Folkeparti kunne ønske sig uden overholdelse af Genevekonventionen? I den nye udgivelse fra Rosinante, Natten, Daggry, Dagen beskriver Elie Wiesel krigens menneskelige fornedrelse og siger at lidelser får det usleste og fejeste frem i mennesket, hvor de unge i godsvognene allerede efter få dages forløb kaster alle hæmninger og foran de øvrige giver sig deres instinkter i vold og dyrker sex, samtidig med at folk forretter deres nødtørft, bliver vanvittige eller dør. (Peter Nielsen, Information, den 19/10.12) Vi har selv i de senere års løb set de modbydeligste billeder af menneskelig fornedrelse fra krigen. Er det det vi ønsker? Skal lovgiverne give fortvivlelsens handlinger frit løb, eller skal vi have love til at civilisere vores omgang med hinanden? Har Dansk Folkepartis medlemmer i deres nationale stolthed, der grænser til prisgivelse af deres medborgere, gennemtænkt hvad de har været med til at rode landet ud i, og hvad de er så stolte af?

  Dansk Folkepartis debatbidrag er præget af flere og beslægtede emner fra Dansk Folkeparti end ærgrelse over at fædrelandets myndigheder i sin tid skrev under på Genevekonventionen. En tilsyneladende tryg forvisning om at være fuldstændig anderledes end forbryderen og massemorderen i Norge har skræmt Pia Kjærsgaard, partiets værdiordfører, fra at se den politiske forestilling, Manifest 2083. Jeg indrømmer straks, at hun kan have en pointe i at stykket måske er blevet sat for tidligt op. Pårørendes reaktioner kunne godt tyde på at det er for tidligt. Men ordførerens andre reaktioner er ikke på samme måde acceptable.

Vi kan da ikke på én gang synes at det er i orden at gå i krig og afvise at den norske forbryder siger at han er i krig. Han sidder netop i den situation, Hitler sad i i 1923, og vi kan ikke forhindre at der i et norsk fængsel sidder en person, gal eller ej, der tænker at han om ni-ti år kan komme ud og gøre de samme ’velgerninger’ som hans Hitler-idol prøvede på i det tyvende århundrede. Kan man virkelig affeje hele den norske tragedie med at sige at han er psykopat? Var det halve af Europa psykopatisk fra 1933- 1942 mens de tyske hære for sejerrigt frem over Europa under nazistisk styre?? Er det gået hen over Dansk Folkeparti, hvad det var størstedelen af den tyske befolkning stod og rakte højre arm i vejret for? Eller at det kun var civilcourage i de andre europæiske lande, der gjorde at det helvede kun varede tolv år.

Er det gået hen over Dansk Folkepartis nationalstolthed, hvor let det var for en krigsgal nation af hævn over ydmygelsen efter den første verdenskrig at overrende en hel række lande, før der var nogen der greb ind? Hvis Breivik er psykopat, gælder betegnelsen ikke mere for undtagelsen.

Og hvordan var det lige det så ud på Balkan i halvfemserne? Kan nogen i dag være uvidende om at der blev slagtet 8000 mænd og drenge?

Og i dag i Grækenland, hvor det nazistiske parti Gyldent Daggry bruger nazihilsen og giver brød og suppe til de fattige, men kun hvis de er ’ægte grækere’?

Det kan godt være at Manifest 2083 er sat for tidligt op. Men det er vigtigt at det er der, at det kan ses, om ikke før, så senere. Netop i disse dage beder hjemvendte soldater om at man ikke skal anse dem for at være i salveten, bare fordi de ikke har lidt af nogen stresssymptomer det første halve år efter hjemkomsten. Og TV har vist en serie med kvinder i modstandskampen i 2. verdenskrig. De har ikke kunnet tale om hvad de har været ude for lige efter at krigen var overstået. Det samme har vist sig hos de få fanger fra koncentrationslejrene, som vendte hjem. Det kan altså være for tidligt. Men det skal og må ikke ties ihjel, at der findes mørke kroge i menneskets sind, der gerne ser at andre mennesker ikke eksisterer. Og det er alt om at gøre at vi drøfter disse uhyggelige og modbydelige tendenser, ser dem i øjnene og lovgiver imod dem.

Nordmændene har gjort det på en forbilledlig måde: I retssagen mod Breivik kom den anklagede, der var stolt af sin ugerning, pænt klædt og ikke, som hævnfølelsen kunne ønske i en eller anden udhængende fangedragt. Jeg kan sagtens forstå den hævnfølelse; det er ikke fordi jeg ikke kan forstå den, at jeg afviser den. Tværtimod. Det er fordi jeg kan forstå den og fordi jeg mener at det er det vi har et samfund til: at sige: nu er det ofrene, det kommer an på. Nu vil vi have lov til at sørge, nu vil vi tale om hver eneste enkeltpersons død og se den i øjnene. Det er for deres skyld vi holder rettergang. Det er også for deres skyld at vi, når tiden er inde, vil se på det sår i det menneskelige samfund, som Breivik er. For han er et dødeligt sår. Jeg tror på at kun den kærlighed, vi har til hver eneste af de unge mennesker, der blev myrdet, kan give os mod til at se de tendenser i øjnene, som kan opføde en massemorder iblandt os. For vi er heldigvis enige om at når det er sket i Norge, er det på en måde også sket hos os.

Det er ikke i orden at DF skal stå for Dansk Fortrængningsparti.



 

Faktaboks:

”En netop lækket video viser danske soldater under operation Green Desert i Irak i 2004 se til, mens irakiske civile bliver slået og sparket af de irakiske sikkerhedsstyrker, uden at de danske soldater griber ind.

* Operation Green Desert er kodeordet for en operation, som løb af stablen i morgentimerne den 25. november 2004 i provinsbyen Al-Zubair, fem kilometer fra den danske lejr Camp Danevang i Irak.

* Omkring 1000 soldater fra Danmark, Storbritannien og Irak deltog i operationen, som blev iværksat efter en anmodning fra de irakiske sikkerhedsstyrker.

* Operationen var en hus- og område-ransagning af fire målområder udpeget af irakiske sikkerhedsstyrker.

* De irakiske sikkerhedsstyrker havde planlagt operationen med støtte fra den danske bataljon. De danske styrkers opgave gik ud på at overvåge operationen, støtte de irakiske sikkerhedsstyrker i opgaven og være synligt til stede i operationsområdet.

* Områderne var under mistanke for at huse våben og sprængstoffer til brug mod de irakiske sikkerhedsstyrker og de multinationale styrker i området. Samtidig "skulle nogle af de elementer, der kæmper mod demokratiseringen af Irak, opholde sig i husene".

* Resultatet af operationen var 36 tilbageholdte irakere i irakisk varetægt, og der blev beslaglagt 15 håndvåben med ammunition, diverse våbendele blandt andet to kikkertsigter til snigskyttegeværer, sortkrudt og cirka 325 kilo hash.”