hør udsendelse med omtale af Klemperer

I eksistensudsendelsen, første gang sendt den 27. februar 2012, fortæller jeg i samtale med Malene Fenger-Grøndahl om Victor Klemperer. Udsendelsen handler om Andreas Simonsens tænkning og hans glæde ved tysk kultur.

http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2012/02/24111840.htm

God lyttelyst!

Kommentarer

to artikler fra SOS mod racisme af Mette Konow

Mette Konow har tilladt mig her at bringe hendes to artikler fra SOS mod racisme nr. 106. Den første handler om de nutidige magthaveres misbrug af sproget. Den anden artikel er en anmeldelse af Victor Klemperers LTI:
Mette Konow:
Erindringer fra 2. verdenskrig: Er det ved at ske igen?
Professor Carsten Høeg, der ledede arbejdet i Frihedsrådets Arrestationsudvalg og Centralkartotekets indsamling af oplysninger om formodet landsskadelig virksomhed var Mette Konows far. Her beretter hun om sin tidlige barndoms oplevelser og genkender ulykkeligvis skadelige tendenser i dagens Danmark.
Efter læsningen af Victor Klemperer: Lingua Tertii Imperii, det tredje riges sprog, dukkede to scener fra min barndom op, som har prentet sig med flammeskrift i min bevidsthed: Året var 1936. En dag dukkede der en tysk-jødisk familie op i vores store rummelige hus. De boede hos os i et halvt år, det var lykkedes min far at få sin kollega, dr. Zuntz ud fra Tyskland. Familiens yngste, “Gabi”, irriterede mig til døde. Hun lavede vilde scener hver dag og lå på gulvet og sparkede.
Jeg betroede mig til min far, som svarede: “Mette, bær over med hende! Hun har oplevet hver dag i skolen som et helvede. I alle frikvarterer har de andre spyttet på hende og hånet hende. Og hvorfor: fordi hun er jøde”.
Den anden episode stammer fra dagene efter befrielsen. I aviserne stod detaillerede beskrivelser af, hvordan fanger var undsluppet fængslet, hvordan man havde narret besættelsesmagten, kodesprog blev omhyggeligt beskrevet. “Nej, har du set alle disse artikler?” spurgte jeg min far. ”Endelig er pressen fri”
Han svarede: “Det er utrolig dumt at afsløre det! Det kan jo ske igen.-..” Hvor kunne han dog sige det!
Kan vi nogensinde begribe, hvordan ondskaben, volden, nazismen, kunne hærge i Europa 1933-1945, nedbryde den gamle europæiske civilisation? Hvad kunne få hele Tysklands befolkning til at kaste sig på maven for Hitler, en af de værste forbrydere, som nogensinde har eksisteret?

Min fars ord til mig i 1945:“ Det kan jo ske igen” har jeg aldrig glemt.
Overalt i Europa dukker farlige tendenser, nationalisme, fremmedhad, eksklusion og nye skræmmende talemåder op igen.
Menneskesynet har ændret sig i en ny kynisk retning. Ordene omskrives eller får en ny betydning,
Ældrebyrden betyder lidt groft sagt: “ I er for mange, I belaster Danmark, kras af!”
En sygeplejerske på en intensiv afdeling fik følgende ord med på vejen af sin chef: “ Glem alt, hvad I lærte på sygeplejeskolen om bløde værdier , hold jer til facts!”
Ubehagelige sandheder tilsløres:
Vi har foretaget en nødvendig nedbemanding (fyret folk)
Vi fører en robust økonomisk politik.(Den er ikke så god for de ramte.)
Budgetforbedringer = nedskæringer.
En åben ladeport betyder:“ Skrub af! Hold jer væk fra det her land!”
Mogens Glistrup udtalte til et pressemøde i Grøften i 2001: “Vi skal ikke have nogen fra Muhamedanien her til landet. De skal fysisk smides ud af landet.
Ham kunne man da ikke tage alvorligt?
På DF’s hjemmeside skriver Pia Kjærsgård: “ Endelig får vi grænsebommene. Udover fast bemanding ved grænserne med et stort antal toldere -med politiet i baglokalet- bliver der tale om, at helt nye, smarte redskaber bliver opsat-med eksempelvis scannere, der kan se ind i såvel personbiler som lastvogne og containere- For alle i DF. blev d. 11. maj, godt 10 år efter Danmarks indtræden i de pivåbne grænser, en stor og dejlig dag “
Det var lidt for tidligt at glæde sig denne gang.( jf. George Orwell: 1984!)
Kommer flygtninge hertil, møder de først Rigspolitiet, som udspørger dem om alt, ofte med dårligt uddannede tolke. Siden stifter de bekendtskab med Flygtningeservice, hvis mål er at smide dem ud igen så hurtigt som muligt, -nej- hov for resten! Vores nye regering har jo ændret navnet. Men den gamle regering står på lur.
Institutionen Ellebæk er et lukket fængsel. Men de, der sidder der, bliver anbragt der på ubestemt tid, de er ikke kriminelle ( et fængsel er kun for kriminelle!) og kan sidde der i mange måneder. Det er ofte syge, nedbrudte mennesker, som er flygtet for krig og tortur.
Ellebæk fængslet hører man ikke om i medierne.
Ofte er de afviste flygtninge syge, når de sendes hjem. Det bliver de stadigvæk.
Relevant behandling i hjemlandet: hvis de tager medicin, undersøges det, om den kan fås i deres oprindelige land. Men da flygtninge jo normalt ikke ejer kongens mønt, hjælper det ikke noget, at de kan se medicinen stå på hylderne, når de er sendt hjem.
Læger, der har erklæret flygtningene så syge, at de ikke kunne sendes hjem, er blevet erstattet af mindre pylrede personer.
Mens Irakkrigen rasede, og 550 Irakere var flygtet hertil, skulle en arbejdsgruppe i 2002 “udpege en række instrumenter, som skal lette bestræbelserne” (= sende dem hjem.)
Og jeg som troede, at instrumenter var til at spille på!
Motivationsfremmende foranstaltninger.
Hvis man nægter at rejse frivilligt, træder disse foranstaltninger i kraft. Man fratages lommepenge, skal melde sig 2 gange om ugen til politiet. I 2002 lagde regeringen op til en udvidet brug af motivationsfremmende foranstaltninger, “som stiger i intensitet jo længere henne i udsendelsesfasen, man befinder sig.” Afviste asylsøgere skal igennem nye afpresningsforsøg, en overflytning til en særlig indkvarteringsenhed med deraf følgende tab af det sociale netværk, der er opbygget gennem ophold på et almindeligt indkvarteringssted, er erfaringsmæssigt meget lidt attraktivt for asylsøgerne” arbejdsgruppe under integrationsministeriet. (Kilde: Anton Geist og Esben Geist: ”De Afviste” s.25, Forfatterne og Informations Forlag, 2011 )
Andre anvendte ord i forbindelse med flygtningespørgsmålet:
Bekvemmelighedsflygtninge (det var jøderne også, da de søgte asyl i Sverige under besættelsen.)
Menneskesmuglere. ( af og til amoralske, sommetider det sidste halmstrå i kaos.)
Stramninger (” når man strammer garnet -kvæler man barnet.”)
Fast og fair flygtningepolitik. Læg mærke til bogstavrimet, det ligger godt i munden.
(ligesom Heil Hitler.)

Det mærkelige i disse år er, at over halvdelen af befolkningen ikke vil høre efter, når de bliver konfronteret med facts om den umenneskelige nedbrydning, der foregår for øjnene af os. For har man først hørt for eksempel om Kurdere, som er blevet sendt tilbage til Syrien, hvor de atter blev tortureret, eller fulgt en afvist, som ikke kan komme hjem,(i 12 år har politiet forsøgt og forsøgt at få et bekræftende tilsagn fra hele to lande) set, hvordan hans livsmod forsvinder, så fatter man ikke,
at så mange kan vende det døve øre til.

Anmeldelse:

Mette Konow:
Victor Klemperers: L.T.I.
Lingua Tertii Imperii, det tredje riges sprog.1947.
Den tysk-jødiske filolog og forfatter, Victor Klemperer (1881-1960) prøver i sit banebrydende værk: L.T.I. at belyse emnet, rede nogle tråde ud, som gør en lidt klogere. Og man sidder dybt rystet tilbage, forstår lidt mere af verdens ondskab - men ingen af os vil alligevel nogensinde fatte, at det kunne gå så galt, at alle, også folk med akademisk dannelse og høje poster i samfundet kunne blive forblindet - beruset af Hitler, tro på ham som en Gud endda lige til det endelige sammenbrud i 1945.
Victor Klemperer var professor i Dresden indtil 1934. Så klappede fælden, han fik frataget alle sine rettigheder, men fordi han var gift med en ikkejøde, blev han ikke deporteret, men fortsatte i al hemmelighed sine undersøgelser af nazismens ensretning og forsimplede sprogbrug., dets evigt gentagne klicheer. Intet sted kunne man læse andet end det, der var godkendt af Reichsschrifttumskammer. Det var kun ganske få enkeltpersoner, der bestemte den sprogmodel, som havde gyldighed for alle.
Ved hjælp af indskrænkninger i ordenes betydning, slagord, kampråb, talekor og sange, infame giftigheder især mod jøder, men også mod alle, som ikke var af den “ tyske race”, blev propagandaen slynget om den tyske befolkning som et net. Som der står på LTIs titelblad: Ord kan virke som bitte små doser arsenik: de sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.
Ordet fanatisme var før Hitlers magtovertagelse et negativt ladet ord: fanatikeren er et menneske, der befinder sig i en tilstand af religiøs henrykkelse, ekstatisk krampe.
Men i nationalsocialismen er det et anerkendende adjektiv. På festdage, f. eks. Hitlers fødselsdag indeholdt enhver hyldest ord som:” En fanatisk troskabsed “eller en ” fanatisk tro” på Hitlerrigets evige beståen. I en hærberetning d.26. juli 1944 står der: “ vore fanatisk kæmpende tropper” i Normandiet. En omtåget sindstilstand, nært beslægtet med sygdom og forbrydelse, blev betragtet som den højeste dyd.
Ordene jøde -jødisk indtager en endnu større plads i nazisternes sprogbrug: den jødisk-marxistiske verdensanskuelse, den jødisk-bolsjevistiske kulturløshed, den jødisk-amerikanske Interesse i Tysklands tilintetgørelse.

Jødernes “ afgrundsdybe had “ til den nordisk-germanske race var en kliche, som var i omløb i alle tolv år. Det medfødte had kan man kun beskytte sig imod ved at udrydde den, som hader.(ausradieren)
I “ Mein Kampf” prædiker Hitler meget indgående og detaljeret om massens dumhed og om det nødvendige i at fastholde den i denne dumhed og afskrække den fra enhver form for eftertanke. Et af de vigtigste midler består i hele tiden at indbanke de samme forenklede fraser, som ikke må modsiges fra nogen side.
Hvis man vil sige det værste om en arier, kalder man ham jødeknægt (Judenknecht). Vil en arisk kvinde ikke lade sig skille fra sin jødiske mand, er hun en jødehore (Judenhore). Vil man den frygtede intelligens til livs, taler man om krumnæset intellektualisme (krumnasiger Intellektualismus)
En af Hitlers oftest gentagne fraser er truslen om, at han nok skulle få tørret smilet af jødernes læber, hvilket senere blev den ofte gentagne ytring, at de sandelig havde fået det smil tørret af. Det er rigtigt og bekræftes af den bitre jødiske vittighed om, at jøderne var de eneste Hitler virkelig har holdt sit ord overfor.
Når man hører ordet stjerne, fremkalder det associationer om en funklende nattehimmel eller et vidunderligt menneske, der overstråler alle andre indenfor sang, musik eller skuespil.
I Hitlertiden fik ordet en anden mening. Klemperer skriver:

I dag spørger jeg mig atter om det, som jeg har spurgt mig selv og meget forskellige mennesker om mange hundrede gange: hvilken dag var jødernes sværeste i de tolv helvedesår? Aldrig, hverken fra mig selv eller fra andre, har jeg fået et andet svar end den 19. september 1941. Fra det tidspunkt skulle vi bære jødestjernen, den sekstakkede davidstjerne, tøjstykket med den gule farve, som den dag i dag betyder pest og karantæne, farven for misundelse og galde, der var gået over i blodet, farven for det onde, man skulle vige uden om; det gule tøjstykke med den sorte påskrift: “Jøde”-
Den tildækkede stjerne: hvis stjernen blot i få sekunder er blevet tildækket med eller mod ens vilje, bliver man øjeblikkelig sendt i koncentrationslejr. På dødsattesten et par måneder senere står der: “ dødsårsag: insufficiens i hjertemusklen” eller “ skudt under flugtforsøg”.

En ganske almindelig mand med godmodigt udseende kommer imod mig med en lille dreng ved hånden. Et skridt fra mig bliver han stående:” Se på ham, lille Horst!- han er skyld i alt!”
Goebbels skrev i 1945: ” Bagmændene bag verdens ulykke: Hvorhen I end ser, ser I en jøde”.

Både Victor Klemperer og hans kone overlevede mirakuløst krigen. L.T.I. udgav han i 1947.
Først længe efter hans død i 1960 blev bogen den mest solgte bog om emnet i Tyskland, den er oversat til alle hovedsprog. Første udgave på dansk udkom takket være Knud Lindholm Laus utrættelige indsats i november 2010, fortræffeligt oversat af Henning Vangsgaard. Allerede i januar 2011 kom anden udgave.
L.T.I. minder os om, at demokrati ikke er en selvfølge, lynhurtigt kan alt vendes på hovedet, det ufattelige kan ske, hvis vi forholder os passive også overfor sproglige “ forskønnelser ”af uanstændige handlinger og tilstande.