LTI ved Krystalnatsmanifestationen

(Tale ved Krystalnatsdemonstrationen på Nytorv i København 9. november 2012. Lettere redigeret. Knud Lindholm Lau, udgiver af LTI på dansk).

Anni Schallenberg

Den 10. november stod den 28-årige bankassistent Anni Schallenberg om morgenen op til Goebbels radioskrig om det tyske folks spontane aktion mod jøderne, men hun lod sig ikke forføre. Kørte på sin cykel ind til Kølns centrum og så, at der ikke var megen ”spontanitet” og ”folk” i den flok af uniformerede, der førte hendes jødiske købmand bort. Han så på hende, hun turde - forståeligt - ikke gengælde hans blik. Sådan fortalte hun til en P1-serie om nazismens anonyme modstandere, sendt i 1991. (1).
 
Dette blik! Det er min tolkning, at hvad der nu fulgte, skyldtes dette blik. Selv siger hun, at hun lærte af sin mor og far at hjælpe hvor det kneb, og hun afviser et særligt mod bag de handlinger, der fulgte: Fra samme dag husede hun i seks år en jødisk mor og datter, senere også en undvegen fransk krigsfange og en deserteret lotte. 
 
Klemperer
I Dresden havde den jødiske litteraturprofessor Victor Klemperer fra 1933 viet sit liv til at beskrive sproget i det såkaldte Tredje Rige. Resultatet udkom i 1947 som bogen LTI Lingua Tertii Imperii - Det Tredje Riges sprog, som vi udgav på dansk i 2010 som et indlæg i den danske sprogkamp. På trods af skriveforbud, tvangsarbejde og den evige trussel om deportation tog han noter, der dristigt blev bragt i sikkerhed af hans kone Eva. Hendes ikke-jødiske baggrund var overhovedet årsagen til, at han ikke straks var blevet deporteret. Jøder i såkaldte blandingsægteskaber var blandt de sidst henrettede. Under englændernes massive bombardement af Dresden den 13. februar 1945 flygtede Eva og Victor Klemperer fra det jødehus, hvorfra marchen næste morgen til koncentrationslejr faktisk var beordret. Med hjælp  i landsbyerne udenfor kunne de skjule sig og vende tilbage til Dresden og udgive LTI på basis af de noter, han løbende havde taget. 
 
Bogen dokumenterer hvor dybt det nazistiske tankegods havde sat sig, selv hos venlige mennesker. Et eksempel fra Klemperers dagligdag på tvangsarbejdspladsen, i dette tilfælde en arbejdsplads, der ikke hørte til de værste.
 
(Højtlæsning fra kapitlet ”På én og samme arbejdsdag”, LTI ss 116-117))
 
Man kunne ikke være ”tysk” og ”jødisk” på samme tid. Var man tysk - som nazisterne egenhændigt definerede det - kunne man ikke være jøde. Var man jøde, kunne man ikke samtidigt være tysk. 
 
Nazismens sprog afspejlede - som alt sprog - en grundlæggende forståelse og mentalitet, i dette tilfælde bl. a. et grænseløst jødehad. Samtidigt evnede dette sprog at styre udviklingen. Sprog alene dræber vel næppe fysisk, men det gør ondt i sig selv, og kan skabe skellet mellem et ”os” og ”de andre” og i sidste instans - legitimere drabet på den anderledes. 
 
Udtrykt med den mest berømte sentens fra Klemperers LTI:
 
”Nazismen gled .. over i massernes kød og blod gennem enkelte ord, faste udtryk og sætningsformer, som de fik påtvunget gennem millioner af gentagelser, og som blev overtaget mekanisk  og ubevidst. Man plejer at forstå Schillers distikon om det ”dannede sprog, som digter og tænker for dig” rent æstetisk og i en vis forstand harmløst. ... Men sproget digter og tænker ikke blot for mig, det styrer også mine følelser, det styrer hele min sjæls væsen, jo mere selvfølgeligt, jo mere ubevidst jeg overlader mig til det. Men hvis det dannede sprog så er blevet dannet af giftige elementer og gjort til bærer af giftstoffer?
Ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel. Hvis en person siger fanatisk [fanatisch] i stedet for heltemodig [heldisch] og dydig [tugendhaft], tror han til sidst virkelig, at en fanatiker er en dydig helt, og at man ikke kan være en helt uden at være fanatisk.”
 
 
Danske aviser
Selv danske avisredaktører havde fået en dosis arsenik.
 
 
Det ser vi i en leder fra Jyllands Posten den 15. november 1938. I indledningen kritiserer man den tyske regering for ikke at have stoppet pogromen og man antyder, at hele forløbet var sat i gang af regeringen. Men dernæst udtrykkes der forståelse med ord så bemærkelsesværdige, at de skal høres. De kan ikke blot genfortælles, for så vil ingen tro dem. Jeg citerer fra forsidelederen i Jyllands Posten 15. november 1938, fem døgn efter rædselsnatten:
 
”Når man har fulgt Jødespørgaalet i Europa i Aartier, kan man til en vis grad forstå tyskernes Animositet overfor Jøderne, også hvis man ser bort fra de Raceteorier, der betyder så meget i den nationalsocialistiske Verdensopfattelse. 
Selv herhjemme, hvor Jøderne aldrig har naaet en saa dominerende Stilling som i de mellemeuropæiske Lande, har man i de senere Aar bemærket deres uheldige Egenskaber. Der er mange Jøder, som har vist sig at være gode danske Mænd, der er utallige Jøder, som stille og hæderligt passer deres Dont uden at gaa nogen for nær - men der er også påfaldende mange Jøder, som på en lidet tiltalende Maade er blevet Forgrundsfigurer i Svindelaffærer og måske ikke mindst i de uappetitlige Pornografi- og Fosterdrabsaffærer, som er forekommet i de senere Aar. Også indenfor dansk Forretningsliv optræder der Jøder, hvis Metoder ikke er nogen pryd for Standen.”
 
Og så skrues der yderligere op:
 
”Men det, som vi herhjemme har set af Jødernes uheldigvis Sider, er kun en svag afglans af deres Virke i de mellemeuropæiske og østeuropæpiske Lande.. Det var ikke Russere, men Jøder med Russiske Navne, som druknede Rusland i Blod. Det var ikke en Ungarer, men en jøde, som ledede den kortvarige blodige Raadsrepublik i Budapest. Det var ikke en tysker, men en Jøde, som på samme Maade gjorde München til et Slagtehus.”

Man kan altså heller ikke i Jyllands Posten anno 1938 være russer og jøde samtidigt; ungarer og jøde samtidigt; eller tysker og jøde samtidigt. Arsenikken har øvet sin langsomme virkning.
 
Og læg lige mærke til de rytmiske figurer og de lige præcist tre gange gentagne udsagn om jøder, der efter avisens opfattelse har begået historiske ugerninger. Anvendt retorik, når den er værst. Og ikke til at købe for penge nu om dage - eller måske netop til at købe for penge nu om dage? Og både i retoriske figurer og generaliserende tankegods genkendeligt fra dagens såkaldte debat?
 
 
Før man videre i den lange leder anpriser de tanker, der dengang blev gjort om simpelthen at flytte alle jøder til et af de koloniområder, alle stormagter besad, rundede man sine overvejelser af med denne konklusion:
 
”Man kan indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder. Men til gengæld kan man stille det Krav, at det sker på anstændig vis.”
 
Jøder skulle sendes bort, skaffes af med - blot ikke dræbes. Andre danske aviser, jeg har undersøgt, Ekstra Bladet, Politiken og regionalavisen Vestkysten lod sig ikke forføre. Berlingske Tidende lagde 11. november også utvetydigt afstand, men indså i krystalnattens hede ikke, at regeringen var den igangsættende aktør. 
 
Men uanset avisernes forskellige holdninger skrev de om krystalnatten og jødeforfølgelserne før og efter. Den danske offentlighed var grundigt orienteret.
 
Goebbels
Den propagandist, der med forbandet løgn og skånselsløshed sad med startknappen i aften for 74 år siden, var Joseph Goebbels. En folkeforfører og løgner, som jeg til min overraskelse i kommunikationsfaglige kredse til tider hører beundret for sine evner. Typisk ham var det, at sætte den længe planlagte aktion i gang den nat Ernst von Rath døde af de skud, Grünspan havde affyret mod ham i Paris to dage forinden. Affyret i fortvivlelse over, at hans egen mor og far sammen med tusinder af andre  var fordrevet til området ved den polske grænse. 
 
Propagandaminister Goebbels - bemærk alene titlens frækhed, propagandaminister - skriver 10. november 1938 i sin dagbog om samtalen, han samme dag havde ført med Hitler (2): 
 
”Han besluttter: Demonstrationerne fortsætter. Trække politiet tilbage. Jøderne skulle en gang for alle få folkevreden at føle. Det er korrekt. Jeg udstedte de tilsvarende ordrer til politi og parti”. 
 
Og to dage efter, 12. november : 
 
”Magda har fødselsdag. Det er meget yndigt. Børnene opfører et hjerteligt lille teaterstykkke. Meget at bestille. I Berlin er alt blevet rolig i løbet af natten. Jøderne har erklæret sig indforstået med at erstatte skaderne. I Berlin alene bliver det til fem millioner Mark. Det er en ganske god åreladning. Situationen i riget er i almindelighed stabiliseret. Der er knapt nok sket mere. Mit opråb har udrettet et under. Jøderne burde være mig endnu mere taknemmelige”

 
Dagens sprog
Et sådant centraliseret propagandapres kender vi ikke fra dagens Danmark, men vi genkender nogle mekanismer. I hvert fald er der arbejdet ihærdigt med at sætte et skel mellem et ”os” og et ”dem”. Utallige er de formuleringer, som lige præcist rummer den distinktion, åbent eller skjult. 
 
Anti, anti, anti-alt-muligt lever i sproget og mentaliteten. 
 
Anti-semitisme som krænkende og truende adfærd overfor jøder på gaden. Gryende antisemitisme som indre forestillinger, afdækket i meningsmålinger, om jødernes - i bestemt form - indflydelse i samfundslivet. Efter en undersøgelse lavet for den tyske Forbundsdag mener således 21 procent her i landet, at ”Jøder har for meget magt i det internationale finansmarked” og hele 35 procent mener, at ”Jøder stadigvæk taler for meget om det, der skete dem under Holocaust”. (3)
 
Anti-islam og anti-fremmedhed lever som forestillinger om vore muslimske eller tilvandrede medborgeres påståede onde hensigter og slette tilbøjeligheder - blot fordi de er muslimer eller født udenfor de danske grænser. Sproget her anvender  ord fra den helt grove ende af skalaen - fremragende dokumenteret af Rune Engelbrecht på hjemmesiden humanisme.dk og som ikke behøver gentagelse her i aften - og med subtilt virkende ord som ”Ghettoplan”, hvor planer jo er noget man har, hvis der er et problem. Og problemet er samlingen af fremmede, der udgør en ghetto. Ordet indplanter sin egen underliggende fordom om ”de fremmede” i den offentlige debat.
 
Anti-handicappet sprog trives i udtryk som ”gøgeunger”, brugt af ledende kommunalpolitikere om de svære forsorgsopgaver, kommunerne fik under kommunalreformen og som måske kostede flere penge, end kommunerne brød sig om.
 
Anti-fattige, når fattige forhånes og lastes for deres egen økonomiske ulykke.
 
Ytringsfriheden
Om alt dette vil nogle have lov til at tale nøjagtigt som det passer dem. Uanset de krænkede følelser, der måtte opstå hos de omtalte, for vi skal kunne tåle spot og hån.
 
Sagen har en privat, moralsk side og en offentlig, politisk, juridisk side. 
 
Hvad den private side angår kan vi tænke tilbage på Anni Schallenberg, hvis mor og far helt naturligt hjalp den nødstedte. Hvor anderledes er spørgsmålet om den private grænse for sprogets indhold og tone? Skal vi ikke blot tale offentligt som vi lærer vore børn at tale med hinanden? Ikke mobbe eller håne. At være høflig, forstående og tænke, at også de anderledes har ret til en plads i livet, lige så vel som den anderledes må give os en plads. Med Klemperers analyser kan vi forstå, hvilken krænket følelse det afstedkommer, at blive opfattet som eksempler på en gruppe med påstået negative egenskaber og med ham kan vi begribe de mange måder, hvorpå sproget kan manipulere og udgrænse minoriteter,
 
Alt det kan børn forstå. Måske burde vi også kunne forstå det som voksne og forsøge at handle derefter? Af moralske grunde men også af pragmatiske grunde, for kun sproglig respekt fører til løsninger på de problemer, der måtte eksistere.
 
På det offentlige, juridiske, politiske plan har vi ytringsfriheden som et af de største goder; men den har vi jo netop. Alle kan udtrykke nøjagtigt de tanker og synspunkter man har, så længe det ikke krænker blasfemiparagraffen, racismeparagraffen eller den personlige injurielovgivning.  Det er en myte, at man ikke kan sige, hvad men gerne vil sige. Man kan udtrykke nøjagtigt hvad det skal være om indholdet i en religion eller om egenskaber hos grupper - så længe det ikke gøres krænkende.
 
Ganske sigende er der udsendt en videnskabeligt anlagt rapport om nøjagtigt de forhold, formanden for Trykkefrihedsselskabs havde udtalt sig om på så krænkende en måde, at han blev dømt af Østre Landsret for overtrædelse af straffelovens § 266 B - senere frikendt i Højesteret, men det på grund af formalia og det er en anden historie. Han blev tiltalt, dømt i Østre Landsret, frikendt på formalia ved Højesteret. Rapporten blev ikke genstand for sigtelse eller opmærksomhed. Så man kan sige hvad man vil, blot det sker i et urbant sprog, og et sådant skulle vel ikke være så svært at mestre, når vi forlanger det af vore børn?
 
LTI igen
Fra dette udsagn om tidens sprog vil jeg i respekt for Krystalnattens ofre slutte med eksempler på sproget i Det Tredje Rige. 
 
Klemperers LTI fæstner og analyserer det sprog, der kunne få krystalnatsforbryderne til at føle sig i pagt med retfærdigheden selv. Ordet ”fanatisk” var oprindeligt negativt, Goebbels ændrede fortegnet, så en fanatisk opførsel nu blev noget positivt (kapitel 9). Strækmarch var i sig selv et udsagn om ensretning, ”gleichschaltung” (kapitel 2). Slaget om Stalingrad blev i ramme alvor fortolket som et spil fodbold, hvor man jo aldrig giver op - slet ikke, når man fører, hvad nazisterne måske gjorde i begyndelsen (kapitel 32). 4)
 
Og så forstod han også den gule jødestjuerne som et sprog. Jeg læser nu et afsnit, som I kan høre i en sublim oplæsning af Jesper Christensen. Gå ind på hjemmesiden www.klemperer.dk, hvor også teksten ligger til gratis download. Hør, læs og tal med naboer, venner og kolleger om de tanker, der opstår. Her kommer et uddrag af kapitlet ”Stjernen”:
 
(Højtlæsning fra kapitlet ”Stjernen”, LTI ss 195 - 96)
 
Med den beretning og oplevelse fra nazityskland skulle det ikke være så svært at forstå og huske, hvad denne manifestation den 9. november 2012 handler om:
 
- nej til hate speech!
- aldrig mere en Krystalnat!
 
 
Tak fordi I ville lytte.
 
Noter
 
1) Nazismens anonyme modstandere, P1, 1991. Knud Lindholm Lau
2) Goebbelscitater fra Joseph Goebbels, Tagebücher, Band 3: 1935 - 19, s. 1281 - 1282. Egen oversættelse.
3) Unterrichtung durch die Bundesregierung Bericht des unabhängigen Expertenkreises Antisemitismus Antisemitismus in Deutschland – Erscheinungsformen, Bedingungen, Präventionsansätze. Deutscher Bundestag Drucksache 17/7700 17. Wahlperiode 10. 
4) Se også Knud Lindholm Lau, Og metaforen kort. Hvad vi kan lære af Victor Klemperers analyse af sportsmetaforikken hos Goebbels, in Sprog på banen, Modersmål-Selskabets årbog 2011, ss 75 - 96.
 
Rigsadvokaten udgiver hvert år en meget instruktiv oversigt over de sager, der rejses og ikke rejses efter § 266 B, se fx udgaven af 4. juli 2012. Man kan spørge, hvilke dømte ytringer man gerne ville se tilladte, om vi ikke havde paragraffen.